Skrevet interviewplan eller frie noter: to måder at forberede en samtale på

To måder at gå ind i en samtale på

Når du har aftalt et interview, står du typisk over for et valg, som sjældent bliver sagt højt: skal du skrive en komplet interviewplan med formulerede spørgsmål, rækkefølge og opfølgning, eller nøjes med en håndfuld stikord på en side? Begge dele bruges i praksis, og begge kan lykkes. Forskellen viser sig først, når samtalen ikke går som forventet.

I kurset arbejder vi med den skrevne plan som øvelse, fordi den tvinger dig til at tænke igennem, hvad du egentlig vil vide. Men jeg har også set kursister, der er faldet i med begge ben i planen og glemt at lytte. Derfor vil jeg stille de to tilgange op mod hinanden, uden at gøre den ene til skurk.

Sammenligningen her bygger på de øvelser, vi bruger i modulet om interviewplanlægning, og på de spørgsmål, kursisterne selv stiller, når de skal forberede deres første samtaler med en kilde.

• Den skrevne plan: formulerede spørgsmål, rækkefølge, opfølgning
• Frie noter: stikord, emner og få nøglespørgsmål
• Begge skal passe til samtalens formål og din erfaring

Den skrevne plan: styrker og svagheder

Den skrevne interviewplan giver dig overblik, før samtalen begynder. Du har tænkt over, hvilke spørgsmål der åbner, og hvilke der lukker, og du har besluttet, hvad der skal spørges om først, og hvad der kan vente. Det er især en hjælp, når emnet er kompliceret, eller når du har begrænset tid med kilden.

Planen gør det også lettere at forklare bagefter, hvorfor du spurgte, som du gjorde. Hvis en anden skal kunne følge dit arbejde, er et skriftligt udgangspunkt en del af din dokumentation, og det passer til den sporbarhed, vi lægger vægt på i hele kurset.

Svagheden er, at planen kan blive et manuskript. Hvis du læser spørgsmål op og ser ned i papiret, mister du øjenkontakten og de små signaler, der fortæller, at kilden vil sige noget andet end det, du spurgte om. En meget detaljeret plan kan også få dig til at overhøre et svar, fordi du allerede tænker på næste punkt.

• Styrke: overblik, sammenhæng og forberedt opfølgning
• Styrke: nem at dokumentere og forklare bagefter
• Svaghed: risiko for at læse op i stedet for at lytte

Frie noter: styrker og svagheder

Med frie noter går du lettere i dialog. Du har emnerne i hovedet og måske tre eller fire spørgsmål, du ikke vil gå uden om, og resten følger samtalen. Mange oplever, at kilden åbner sig mere, når samtalen minder om en samtale og ikke om en afhøring.

Ulempen er, at huller opdages for sent. Du kommer hjem og opdager, at du aldrig spurgte om det vigtigste tal, eller at du ikke fik fulgt op på en modsigelse. Uden en plan er det også sværere at se, om du har stillet ledende spørgsmål, fordi du ikke har haft dem skrevet foran dig.

Frie noter fungerer bedst, når du kender emnet godt og har talt med kilden før. For en, der er ny i research, er de ofte for løse. Her kan stikord blive en undskyldning for ikke at have gjort forarbejdet, og det mærker kilden hurtigt.

• Styrke: naturlig samtale og fleksibilitet
• Svaghed: huller og ledende spørgsmål opdages for sent
• Passer bedst, når du kender emnet og kilden

Min anbefaling: en plan, der kan bøjes

Min anbefaling til voksne kursister er at skrive planen, men at skrive den kort. Start med formålet i én sætning: hvad skal samtalen give dig, som du ikke har i forvejen? Derefter vælger du tre til fem spørgsmål, der er de vigtigste, og sætter dem i en rækkefølge, der giver mening for kilden, ikke kun for dig.

Under hvert hovedspørgsmål skriver du et enkelt opfølgningsspørgsmål eller et stikord, så du ved, hvad du vil grave i, hvis svaret er kort. Resten af siden lader du stå tom til noter. På den måde har du det overblik, den skrevne plan giver, og stadig plads til at følge samtalen, hvor den fører hen.

Planen er et værktøj, ikke en kontrakt. Hvis kilden begynder at fortælle noget, du ikke havde forudset, men som er relevant, så følg det. Du kan altid vende tilbage til listen, og du kan sætte kryds ved dem, du nåede. Det krydsede ark bliver en del af din researchmappe.

• Formål i én sætning øverst
• Tre til fem hovedspørgsmål i en fornuftig rækkefølge
• Ét opfølgningsstikord under hvert hovedspørgsmål

Sådan prøver du det af i praksis

I øvelsen i kurset kan du prøve begge tilgange på samme emne. Vælg en kilde, du realistisk kunne tale med, og skriv først en fuld plan med alle spørgsmål. Skriv derefter en version med kun stikord. Læg de to ved siden af hinanden og se, hvad der mangler i den korte, og hvad der er overflødigt i den lange.

Når du har gennemført et rigtigt interview, så sammenlign planen med det, der faktisk skete. Hvilke spørgsmål nåede du aldrig til? Hvilke vigtige emner kom uden for planen? Det er den hurtigste måde at lære, hvor stram din plan skal være, for din egen måde at arbejde på.

Mange opdager, at deres første planer er for lange, og at de efter nogle samtaler selv skærer ned til det, der betyder noget. Det er et sundt tegn. Den skrevne plan bliver en støtte, ikke en krykke, og du bliver i stand til at tilpasse den til både en kort telefonsamtale og et længere møde.

• Skriv både en fuld og en kort version af samme plan
• Sammenlign planen med det, der faktisk blev sagt
• Beskær planen, efterhånden som du får rutine

Hvad du tager med dig videre

Valget mellem skrevet plan og frie noter er ikke enten eller. Det er et spørgsmål om, hvor meget struktur du har brug for, for at være til stede i samtalen. Jo mere ukendt emnet og kilden er, jo mere hjælper en skrevet plan. Jo bedre du kender begge dele, jo mere kan du lette den.

Husk også, at planen er en del af din dokumentation. Gem den sammen med dine noter, og skriv ned, hvad du ændrede undervejs. Det gør det lettere for dig selv eller en anden at forstå, hvordan du kom frem til dine oplysninger, og hvorfor du spurgte, som du gjorde.

Brug de kommende uger, hvor mange tager fat på nye projekter, til at øve dig i at skrive en kort plan før hver samtale, du har. Efter få forsøg ved du, hvor din egen balance ligger.