Start med at finde kildens oprindelse
Den første fejl i kildevurdering er at begynde med spørgsmålet om, hvorvidt oplysningen er rigtig. Begynd i stedet med, hvor den kommer fra. Hvem har skabt dokumentet, udtalelsen eller tallet, og hvornår? Er det den oprindelige udgiver, eller har du fået det gennem flere led? Jo flere led, desto større risiko for, at noget er forkortet, flyttet ud af sin sammenhæng eller gengivet forkert.
Skriv oprindelsen ned med det samme, også når den virker indlysende. Notér titel, afsender, dato og den præcise adgang: en adresse, et sagsnummer eller navnet på den person, der gav dig materialet. Det tager to minutter, og det sparer dig for timers ledetråde senere, hvis du skal finde tilbage til udgangspunktet.
Prøv at spore oplysningen så langt tilbage, du kan. Hvis en artikel henviser til en rapport, så find rapporten. Hvis rapporten henviser til en måling, så se, hvem der har lavet målingen. Stop først, når du står ved en primær kilde, eller når du kan se præcis, hvor sporet slutter.
- Hvem har oprindeligt skabt materialet?
- Hvornår blev det udgivet eller sagt?
- Har du originalen eller en gengivelse?
- Hvor mange led ligger der mellem dig og kilden?
Spørg til motivet bag kilden
Næste skridt er at spørge, hvorfor kilden siger det, den siger. Ingen kilde er uden interesse, og det er ikke det samme som, at den er upålidelig. En virksomhed, der offentliggør sine egne nøgletal, har et ønske om at fremstå godt, men tallene kan stadig være korrekte. Din opgave er at se motivet, ikke at afvise kilden på grund af det.
Brug tre korte spørgsmål: Hvad vinder kilden, hvis du tror på den? Hvad risikerer den, hvis den tager fejl? Og har den været villig til at sige noget, der taler imod dens egen interesse? Det sidste er ofte det stærkeste tegn på pålidelighed, fordi det koster noget at sige.
Skriv dine svar som almindelige sætninger i din notesbog, ikke som en stemning. Når du senere skal forklare en redaktør eller en medkursist, hvorfor du valgte at bruge eller lade være med at bruge en kilde, har du ordene klar, og du behøver ikke at huske din mavefornemmelse.
- Hvad vinder kilden ved, at du tror på den?
- Hvad koster det kilden, hvis den tager fejl?
- Har kilden sagt noget, der skader dens egen sag?
Test pålideligheden mod noget andet
En kilde bliver først pålidelig, når du har prøvet at sammenholde den med noget uafhængigt. Find mindst en anden kilde, der ikke bygger på den første, og se, om de to er enige om de væsentlige punkter. Pas på med kilder, der ser uafhængige ud, men i virkeligheden gentager samme udgangspunkt. Tre artikler, der alle citerer den samme pressemeddelelse, er én kilde, ikke tre.
Kig også efter det, der ikke passer. Små uoverensstemmelser i datoer, navne eller størrelser er værd at stoppe ved. Nogle gange er de tilfældige slåfejl, andre gange er de tegn på, at et materiale er blevet redigeret eller sat sammen af flere forskellige bidrag.
Når to kilder er uenige, er det ikke et nederlag. Det er en oplysning i sig selv. Skriv begge versioner ned, notér hvad hver af dem bygger på, og vælg ikke bare den, der passer bedst til din historie. Uenigheden kan blive en del af din dokumentation, hvis du er åben om den.
- Find en kilde, der ikke bygger på den første
- Tæl oprindelser, ikke antal henvisninger
- Notér uoverensstemmelser i stedet for at glatte dem ud
Dokumentér vurderingen, mens du laver den
Selve vurderingen er kun halvdelen af arbejdet. Den anden halvdel er, at den kan følges af andre. Lav et fast skema, du bruger hver gang: kildens navn, oprindelse, motiv, hvad du har sammenholdt den med, dit samlede skøn og dato for vurderingen. Et enkelt ark pr. kilde er nok.
Vær ærlig i skøn-feltet. Skriv for eksempel, at kilden er pålidelig på et bestemt punkt, men at du ikke har kunnet bekræfte et andet. En vurdering med forbehold er mere nyttig end en, der lyder sikker uden at være det, og den gør det lettere for dig selv at vende tilbage, hvis nye oplysninger dukker op.
Opbevar skemaerne sammen med de materialer, de handler om, så de ikke bliver væk. I kurset arbejder du med netop sådanne arbejdsark, og pointen er ikke papirarbejde for papirarbejdets skyld, men at din metode bliver ens fra gang til gang og dermed til at stole på.
Typiske faldgruber, når du er presset på tid
Det er i travle dage, kildevurderingen glider. En kilde virker kendt, så du springer oprindelsen over. En tal ser fornuftigt ud, så du tjekker ikke, hvordan det er målt. Et skærmbillede cirkulerer, og du bruger det uden at finde den originale side. Ingen af delene er sjældne, og de er alle til at undgå med en kort rutine.
Lav en minimumsliste, du altid gennemgår, selv når der er travlt: oprindelse fundet, motiv overvejet, en uafhængig sammenholdelse forsøgt, vurdering skrevet ned. Hvis du ikke når alle fire punkter, så skriv i din note, hvilke der mangler, og vær tilbageholdende med, hvor stærkt du formulerer dig.
Tid er ikke en undskyldning for at udelade forbehold, men det er en god grund til at skrive mindre og sikrere. En kort sætning, du kan stå inde for, er bedre end en lang, du ikke har undersøgt til bunds.
- Spring ikke oprindelsen over, fordi kilden virker kendt
- Find originalen bag skærmbilleder og citater
- Skriv forbehold ned, når tjekket er ufuldstændigt
Sådan øver du metoden i hverdagen
Du behøver ikke vente på en stor historie for at træne. Tag en nyhedsartikel, du læser til morgenkaffen, og find de tre vigtigste påstande i den. Spor hver af dem tilbage til deres oprindelse og udfyld dit skema. Det er en lille øvelse på tyve minutter, men efter nogle uger går det hurtigere, og du begynder at se mønstre i, hvor svage led typisk opstår.
Prøv også at vende blikket mod dig selv. Hvilke kilder bruger du oftest, og hvorfor? Kommer de fra samme miljø, samme branche eller samme synspunkt? Det er svært at se egne vaner, men en kort liste over dine faste kilder kan afsløre, hvor din research er for ensidig.
Hvis du vil have en fast ramme, er kildevurdering det første modul i pensum, og her får du arbejdsark og øvelser at øve på med vejledning fra instruktøren. Men du kan begynde i dag med et blankt ark og de fire spørgsmål fra denne guide.
God kildevurdering er ikke et talent, men en vane i fire led: find oprindelsen, forstå motivet, sammenhold med noget uafhængigt og skriv din vurdering ned med forbehold. Gør du det hver gang, bliver din research til at stole på, også for andre end dig selv. Start småt, med en enkelt artikel og et enkelt skema, og byg rutinen op, indtil den føles lige så naturlig som at tjekke en dato.