Kildevurdering i efterårets nyhedsstrøm: sådan holder du styr på motiver

Hvorfor efteråret er travlt for kildekritikken

I de kommende måneder lander der meget materiale på skrivebordet: budgetforslag, høringssvar, årsrapporter, pressemeddelelser fra foreninger og kampagner, der skal nå frem før årets udgang. Mange afsendere har en interesse i, at deres tal og formuleringer bliver gengivet uændret. Det er ikke i sig selv et problem, men det betyder, at du skal vide, hvem der taler, før du afgør, hvor meget vægt udsagnet kan bære.

Som instruktør i dokumentresearch ser jeg ofte kursister gribe det første dokument, der ser officielt ud, og bygge videre på det. Tempoet i efterårets nyhedsstrøm forstærker den vane. Derfor handler denne artikel om motiver: hvad kilden vil opnå, og hvordan du får det skrevet ned, så din vurdering kan følges af en anden.

Tilgangen her er den anden del af forløbet om kildevurdering. Her ser vi på motiver og interesser; selve rækkefølgen af spørgsmål ligger andre steder.

Spørg først: hvem tjener på, at du tror på det her?

Et motiv er sjældent skjult, men det står heller ikke øverst. Start med at finde ud af, hvem der har skrevet eller sagt det, hvem der har betalt for det, og hvad afsenderen får ud af, at du gengiver det. En organisation, der beder om flere midler, har en naturlig interesse i at fremhæve problemets størrelse. En myndighed, der skal forsvare en beslutning, vælger de tal, der støtter den.

Det betyder ikke, at oplysningerne er forkerte. Det betyder, at du skal søge en anden kilde, der ikke har samme interesse, og sammenligne. Skriv motivet ned som en kort sætning ved siden af kilden: Hvad ønsker afsenderen, at læseren gør eller tror bagefter? Når sætningen står på papir, bliver det svært at overse den.

I øvelserne på kurset bruger du et arbejdsark med netop dette felt, så vanen sidder, når tiden er knap.

• Hvem har skrevet eller sagt det, og i hvilken rolle?
• Hvem har betalt for materialet eller udgivelsen?
• Hvad vil afsenderen have, at læseren gør bagefter?

Oprindelsen kommer før indholdet

Før du vurderer, hvad en kilde siger, så find ud af, hvor oplysningen kommer fra. Et tal i en pressemeddelelse stammer måske fra en undersøgelse, som igen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt en afgrænset gruppe. Hvert led kan ændre betydningen. Følg tallet tilbage til det led, hvor nogen faktisk målte eller registrerede noget, og notér hvert skridt undervejs.

Hvis du ikke kan nå tilbage til oprindelsen, er det også en oplysning. Skriv det i din kildelog: oprindelsen kunne ikke bekræftes. Det er langt bedre end at lade det stå uudtalt og antage, at det nok passer.

Vær særligt opmærksom på materiale, der er gengivet i flere medier. Mange gentagelser er ikke mange uafhængige kilder; ofte stammer de alle fra det samme første dokument.

• Find det første led, hvor oplysningen blev målt eller registreret
• Notér hvert mellemled med dato og sted
• Skriv i loggen, når oprindelsen ikke kan bekræftes

Sådan dokumenterer du vurderingen trin for trin

En vurdering, som kun findes i dit hoved, kan ingen kontrollere, heller ikke dig selv om tre uger. Brug derfor en fast skabelon pr. kilde: navn eller titel, hvornår og hvordan du fandt den, oprindelse, motiv, hvad du har sammenholdt den med, og din samlede vurdering i en eller to sætninger. Hold sprogbrugen nøgtern: sandsynlig, uafklaret, modsagt.

Gem også en kopi eller et skærmbillede med dato, hvis kilden kan ændre sig eller forsvinde. Offentlige sider opdateres, og et dokument, du læste i oktober, kan se anderledes ud i januar. Din log skal kunne vise, hvad du faktisk så, og hvornår.

Når skabelonen bliver en vane, tager hver kilde få minutter, og du sparer tid, hver gang du skal forklare en redaktør eller en læser, hvorfor du valgte netop den kilde.

Fælder, der trives i denne årstid

Når dagene bliver korte og deadlines tættere, vokser fristelsen til at springe led over. Den mest almindelige fejl er at lade en kendt afsender stå i stedet for en kontrol. En velrenommeret institution kan have et klart motiv i en konkret sag, og et ukendt navn kan sidde inde med førstehåndsviden. Vurder hver oplysning for sig.

En anden fælde er at forveksle volumen med styrke. Tre ens citater i tre artikler er stadig ét udsagn. En tredje er at lade sig presse af en afsender, der kræver svar hurtigt. Du kan altid skrive, at du endnu ikke har kunnet bekræfte noget, og vende tilbage.

Planlæg derfor tid til vurdering som en fast post i dagen, ikke noget, der klemmes ind til sidst.

• Kendt afsender betyder ikke, at motivet er neutralt
• Gentagelse i flere medier er ikke uafhængig bekræftelse
• Du kan sige, at noget endnu ikke er bekræftet

En fast rutine til de næste uger

Vælg en enkelt kilde pr. dag, som du gennemgår helt efter skabelonen, også selv om opgaven ikke kræver det. Efter to uger har du en lille samling vurderinger, du kan sammenligne, og du mærker, hvilke spørgsmål du plejer at springe over. Det er typisk motivfeltet.

Sæt dig bagefter ned med en vurdering fra begyndelsen af perioden og se, om du ville skrive den på samme måde nu. Hvis ikke, så notér, hvad der ændrede sig: ny viden, en kilde, der blev modsagt, eller et motiv, du først opdagede senere. Den slags notater gør dig bedre end nogen enkelt tommelfingerregel.

Brug også arbejdsarkene fra pensum, hvis du følger kurset. De er bygget til netop denne daglige øvelse og kræver ingen særlige værktøjer, kun papir eller et tomt dokument.