Fem fejl i interviewplanen og sådan undgår du dem

Planen skrives først, når samtalen er i gang

Den hyppigste fejl er at tro, at man kan improvisere sig igennem. Kursister tager ofte afsted med en håndfuld stikord og regner med, at samtalen nok finder sin egen vej. Det fungerer, så længe kilden er snakkesalig og emnet enkelt. Så snart samtalen glider, eller kilden svarer undvigende, mangler du en rød tråd at vende tilbage til.

En plan behøver ikke være lang. En side er nok, hvis den siger, hvad du vil finde ud af, hvilke oplysninger du allerede har, og hvad du mangler. Skriv formålet med interviewet i én sætning øverst, så du kan tjekke hvert spørgsmål mod det.

I kurset øver vi det i arbejdsarket, før du overhovedet kontakter nogen. Du lærer at skille det, du ved, fra det, du antager, og det ændrer typisk, hvilke spørgsmål du stiller.

• Skriv formålet i én sætning øverst
• Adskil det du ved fra det du antager
• Hold planen til én side

Spørgsmål, der lukker i stedet for at åbne

Den næste fejl ligger i selve formuleringen. Spørgsmål som Er du enig i, at det var en fejl? kalder på ja eller nej og lægger ordene i munden på kilden. Du får et svar, men sjældent en forklaring, og du risikerer at præge det, der siges.

Prøv i stedet at åbne med hvordan og hvad: Hvordan blev beslutningen truffet? Hvad lå til grund for den? Sådanne spørgsmål giver dig materiale, du kan følge op på, og de gør det lettere bagefter at vise, hvad kilden faktisk sagde.

Gennemgå din liste, før du bruger den, og omskriv alle de spørgsmål, der kan besvares med ét ord. Behold dem kun, hvis du bevidst skal have en kort bekræftelse, for eksempel på en dato eller et navn.

• Undgå ledende formuleringer
• Brug hvordan og hvad som indgang
• Gem lukkede spørgsmål til faktatjek

Rækkefølgen virker mod dig

Mange stiller det sværeste spørgsmål først, fordi det brænder mest. Det kan lukke samtalen, før kilden har fået tillid til dig. Andre gemmer det til allersidst og løber tør for tid, så det aldrig bliver stillet.

En brugbar rækkefølge begynder med det neutrale og beskrivende, bevæger sig mod det, der kræver forklaring, og lander det vanskelige spørgsmål midt i forløbet, når der er skabt et fælles udgangspunkt. Marker i planen, hvilke spørgsmål der er nødvendige, og hvilke der kan springes over, hvis tiden skrider.

Det giver ro, når samtalen tager en uventet drejning. Du ved, hvad du skal have med hjem, og du kan give slip på resten uden at miste overblikket.

• Start med det beskrivende
• Placer det svære spørgsmål midt i forløbet
• Marker de nødvendige spørgsmål

Opfølgningen er ikke planlagt

Mange forbereder spørgsmål, men ikke deres opfølgning. Når kilden svarer vagt, står du så uden ord og går videre til næste punkt. Det er her, de bedste oplysninger ofte gemmer sig.

Skriv ved hvert vigtigt spørgsmål to eller tre mulige opfølgninger: Kan du give et eksempel? Hvornår skete det? Hvem kan bekræfte det? De korte sætninger fungerer som en lille værktøjskasse, du kan række ud efter midt i samtalen.

Øv det gerne med en kollega, der bevidst svarer undvigende. Du opdager hurtigt, hvilke opfølgninger der virker, og hvilke der lyder som et forhør. Tonen betyder meget, og den kan trænes lige så godt som formuleringerne.

• Forbered to opfølgninger pr. nøglespørgsmål
• Bed om eksempler, datoer og navne
• Øv med en medspiller

Dokumentation og forberedelse glemmes

Endnu en fejl er at gå ind til interviewet uden at have læst det, der findes i forvejen. Så bruger du kildens tid på det, du kunne have slået op, og du kan ikke afgøre, om svarene passer med de dokumenter, der ligger tilgængelige.

Læs relevante dokumenter, tidligere udtalelser og registre igennem på forhånd, og notér afvigelser, du vil spørge ind til. Aftal også, hvordan samtalen optages, og om du må citere direkte. Det skal stå i planen, så der ikke opstår tvivl bagefter.

Efter samtalen skriver du dine noter ind i researchmappen, mens erindringen er frisk. Notér dato, sted og hvem der var til stede. Så kan andre følge, hvor en oplysning stammer fra.

• Læs dokumenter før samtalen
• Aftal optagelse og citatret
• Skriv noter ind samme dag

Planen bliver en bibel i stedet for et støttehjul

Den sidste fejl går den modsatte vej. Nogle holder så stift fast i listen, at de overhører det vigtigste, kilden siger. De afhaker spørgsmål efter spørgsmål og går glip af en ny oplysning, fordi den ikke stod på papiret.

Planen er et støttehjul. Når kilden åbner en dør, du ikke havde forudset, er det som regel værd at gå igennem den. Notér, hvor du afviger, og vend tilbage til listen bagefter, så intet vigtigt bliver glemt.

Efter samtalen kan du sammenligne planen med det, du fik. Hvad manglede? Hvad kom bag på dig? Det er den hurtigste vej til en bedre plan næste gang.